Stillingsopslag publiceres den 19 juni 2023 med ansøgningsfrist den
14. august 2023.
Udvælgelses- og ansættelsesproces:
- 1. selektion den 19. eller 20. september 2023
Udvalgte ansøgere inviteres på baggrund af motiveret ansøgning og CV til
1. selektion, som gennemføres på Holmen i København, hhv den 19. og 20. september 2023. Bemærk at ansøger skal opfylde de generelle helbredskrav for ansættelse i Forsvaret. Såfremt man inviteres til 1. selektion enten den 19. eller 20. september 2023, skal man på dagen gennemføre Forsvarets fysiske basistest, helbredsundersøgelse, psykologsamtale samt samtale med ansættelsesudvalget fra Forsvarets Sanitetskommando.
Afsæt dagen fra kl. 07.30-15.
Forsvaret stiller overnatningsmulighed til rådighed på Holmen dagen før undersøgelsen såfremt, det ønskes.
- 2. selektion den 25. eller 26. september 2023
Ansøgere, som går videre, inviteres til 2. selektion enten den 25. eller 26. september 2023 på Infirmeri Syd i Skrydstrup til flymedicinsk undersøgelse og tandundersøgelse samt røntgen af thorax og blodprøver på Kolding Sygehus. Afsæt dagen fra kl. 07.15-16.
Forsvaret tilbyder, at ansøgere kan overnatte på Haderslev Kaserne dagen før undersøgelsen, hvis det ønskes.
Ansøgere som tilbydes ansættelse vil få besked herom, når resultaterne på de gennemførte undersøgelser under 2. selektion foreligger. Vi tilstræber at kunne meddele endelig afgørelse indenfor 14 dage efter fremmødet i Skrydstrup.
Vi forventer for nuværende at slå mellem 6-10 stillinger op.