Indtast din registrerede e-mail:
Indtast ny adgangskode:

ANSØGNING TIL MILITÆRLÆGEUDDANNELSEN​

ANSØGNING TIL MILITÆRLÆGEUDDANNELSEN andet halvår 2026

Militærlægeuddannelsen begynder næste gang den 27. juli 2026.

Stillingsopslag

​Stillingsopslag til de tidsbegrænsede reservelægestillinger, herunder militærlægeuddannelsen, med start den 27. juli 2026​ bliver publiceret

den 9. januar 2026 med ansøgningsfrist den 23. februar 2026.

1. selektion afvikles på Holmen i København den 8. og 9. april 2026.

2. selektion på Infirmeri Syd i Skrydstrup afvikles den 13. og den 15. april 2026.

Bemærk, at man kun deltager én af dagene i såvel København som i Skrydstrup, hvis man altså går videre.

Skriv gerne i din ansøgning, hvorvidt du har præference for at møde på Holmen den 8. april eller den 9. april. Tilsvarende for Skrydstrup; om du helst vil deltage den 13. april eller den 15. april. Så vil vi forsøge at komme dit ønske i møde. Du skal afsætte hele dagen.

Gør dig umage med din skriftlige ansøgning og gør noget ud af din motivation for at søge stillingen. Vi forventer omkring en A4 side.

Vedlæg CV, som du gerne må opbygge efter de 7 lægeroller.

Før ansøgning:

- Retten til selvstændigt virke 

- Overvej sammen med din nærmeste familie, om du skal ansættes som læge i Forsvaret og bære militær uniform. 

Vær opmærksom på, at stillingen omfatter et intensivt uddannelsesforløb, hvor du i hverdagene i de første 6 måneder skal opholde dig i Århus med afstikkere rundt i landet. 

Lav klare aftaler med hjemmefronten om, hvad I gør, når du skal være væk på fx. mission eller sejlads i måneder i tjenestetiden. 

- Hav dokumentation på gennemførte vaccinationer, herunder også børnevaccinationer.

- Hav dokumentation på din blodtype.

- Hold dig i form, så du kan bestå Forsvarets fysiske basistest og er i stand til at honorere uddannelsens undertiden fysiske udfordringer. 

Link.

- Har du problemer med dine tænder, vil vi anbefale, at du opsøger din egen tandlæge og får håndteret problemstillingen inden, at du ansøger. 

Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse

​Sylbækvej 10, 8230 Åbyhøj

Rutevejledning

CVR: 16287180​

facebook_2